hjemhushave.dk

3 idéer til DIY-julepynt med børnene

2. marts 2023

En kreativ jul med børnene

Tæl ned til juleaften sammen med børnene med disse 3 idéer til kreativt DIY-julepynt. I kan sammen skabe minder om en kreativ jul, hvor børnene får lov til at sætte deres præg på julepynten. Og hvad er bedre end at hygge sammen om nemme og sjove juleprojekter, hvor børnene sagtens kan være med. Vi giver dig her 3 idéer til en kreativ jul med børnene.

Fine julekugler med håndaftryk og mønster af neglelak

Du kan hurtigt og nemt forvandle enkle julekugler eller give nyt liv til gamle sammen med børnene. I kan i fællesskab lave noget personligt og mindeværdigt DIY-julepynt, som år efter år hænges på juletræet og minder jer om hyggelige stunder. Enkle julekugler bliver hurtigt lidt sjovere med et flot mønster af neglelak eller børnenes håndaftryk.

Du skal bruge:

  • Julekugler
  • Neglelak
  • Akrylmaling

Sådan gør du:

Julekugler med mønster

  1. Fyld en plastikbøtte halvt op med stuetempereret vand.
  2. Hæld et par dråber neglelak ned i vandet, og lad det flyde ud (du kan sagtens bruge flere forskellige farver samtidig).
  3. Rør rundt i neglelakken for at lave et flot mønster (brug fx en tandstik).
  4. Dyp julekuglen langsomt ned i vandet, så neglelakken sætter sig fast på kuglen. Lad julekuglen tørre i min. 1 time før ophængning.

Julekugler med håndaftryk

  1. Mal barnets hånd med et let lag akrylmaling. Placér hånden omkring julekuglen, så der laves et aftryk.
  2. Lad julekuglen tørre i min. 1 time før ophængning.

Nem og eventyrlig kalenderdekoration

Denne kalenderdekoration er inspireret af det eventyrlige univers fra Frost-filmene. Dekorationen leder tankerne hen på en frodig og eventyrlig skovbund, hvor kærlighedsfolket fra Frost bor. Her kan børnenes og de voksnes interesser mødes i en skøn DIY-dekoration, hvor det eventyrlige og det rå look komplimenterer hinanden på skønneste vis og er til glæde for alle.

Du skal bruge:

  • Trækasse
  • Kalenderlys
  • Lysholder
  • Flydende lim på tube
  • Glimmer
  • Sten
  • Akrylmaling (sort og hvid)
  • Ler
  • Diverse pyntegrønt (fx gran, mos, tillandsia)
  • Diverse pynt (fx kogler, dekosvampe, kanelrør)

Sådan gør du:

  1. Tegn tal på dit kalenderlys med lim.
  2. Drys med glimmer hen over, og bank det overskydende forsigtigt af.
  3. Mal små ansigter på stenene med den sorte og hvide maling.
  4. Lad kalenderlys og sten tørre helt, inden du går i gang med at arrangere dekorationen.
  5. Fordel ler i bunden af trækassen (ca. 5 cm tykt).
  6. Fordel mos hen over leret, og stik lidt pyntegrønt ned langs kassens sider.
  7. Pynt med sten, kogler, dekosvampe og andet materiale, du har fundet frem.
  8. Stik lysholderen med kalenderlyset ned i leret, så den står sikkert.

Hjemmelavet gavepapir med kartoffeltryk

Gør indpakningen personlig ved at lave jeres helt eget gavepapir med kartoffeltryk. Det er en sjov lille aktivitet, hvor børnene kan være med til at skabe unikt og personligt gavepapir til julegaverne.

Du skal bruge:

  • Kartofler
  • Kniv
  • Akrylmaling i forskellige farver
  • Papir eller gavepapir
  • En tallerken eller en palet

Sådan gør du:

  1. Skær kartoflerne over på midten og skær derefter mønstre eller figurer ud i kartoffelstykkerne.
  2. Dyp kartoffelstykkerne i akrylmalingen og tryk dem forsigtigt ned på papiret eller gavepapiret for at lave mønstre eller figurer.
  3. Lad det tørre helt, inden du bruger det til at pakke julegaver ind.

Med disse 3 idéer til DIY-julepynt kan du og dine børn skabe en kreativ og hyggelig jul sammen. Lad børnene få lov til at sætte deres præg på julepynten og skabe minder, der varer længe. God fornøjelse!

Andre populære artikler: Pasning af grøn leguanDyrkning af basilikumBlåbær, tyttebær og tranebær i surbundsbedetHent din pasningsvejledning til kanariefugl5 hårdføre og nøjsomme roserBlomstrende påskebord med dekorative æggeskallerGiv dine børn en oplevelse med planterUdplantning og pasning af kirsebærtræer14 Historiske Roser: Smukke og Duftende Haveroser til Din HaveHent din pasningsvejledning til kanariefuglUdplantning og pasning af lindetræStaudebedet i septemberHent din pasningsvejledning til guldhamsterKøkkenhave for begynderePasning af Peperomia (radiatorplanter)Havens fugle i martsJulesmåkager med ingefær – En krydret julefavorit til børn og voksneÅrets gang i haven: Haven i januarStaudebedet i januar