Udplantning og pasning af liguster
Liguster, Ligustrum, er sammen med bøg en klar favorit, når danskerne skal plante hæk i deres haver. Liguster har da også flere gode egenskaber, så vi forstår godt hvorfor.
Liguster i haven
Ligusteren udemærker sig som hæk med sin kompakte hæk og små, grønne blade. Hvis du ikke klipper den for hårdt, vil den blomstre med fine, cremehvide blomstertoppe i juni og juli. Udover at blomsterne pryder, spreder de også en dejlig, sødlig duft i haven samt tiltrækker insekter og bier til haven.
Også i efteråret har liguster prydværdi, da den omkring oktober danner dekorative, sorte bær, som særligt havens fugle er glade for. Derfor er liguster også en vellidt hæk i den fuglevenlige have.
Populære sorter af liguster
De to mest udbredte ligusterarter herhjemme er almindelig liguster, Ligustrum vulgare og storbladet liguster (også kaldet bredbladet og ovalbladet), Ligustrum ovalifolium.
Begge arter er vintergrønne og beholder størstedelen af sine blade vinteren over, med undtagelse af sorten Ligustrum vulgare ’Listrum’, som er løvfældende.
Arterne adskiller sig fra hinanden ved, at storbladet liguster har større blade end almindelig liguster samt ved at storbladet liguster er mindre vinterhårdfør, og derfor egner sig særligt godt til de lune, kystnære dele af Danmark.
De mest populære sorter af liguster er:
- Ligustrum vulgare ’Liga’:delvis stedsegrøn sort med små, mørkegrønne blade. Den mest robuste sort.
- Ligustrum vulgare ’Atros’:delvis stedsegrøn sort med ovale, grønne blade. Bladene bliver mørkere om vinteren, og ved løvspring er nye skud let rødlige.
- Ligustrum ovalifolium:stedsegrøn med ovale blade. Egner sig særligt godt som solitærplante, hæk og faconklippet plante. Udvikler sig bedst steder, hvor det fryser mildt.
- Ligustrum vulgare ’Listrum’:løvfældende sort med matgrønne, ovale og slanke blade.
Udplantning af ligusterhæk
Ligusterhækplanter med klump skal plantes i september/oktober eller april/maj, mens barrodede ligusterhækplanter skal plantes mellem løvfald og løvspring. De barrodede planter har ikke beskyttende jord omkring rødderne og skal således bruge vinteren til at udvikle rødder, så de er stærke til foråret.
Det er altafgørende for resultatet, at planternes rødder holdes fugtige op til udplantningen. Når det er tid til udplantning, graver du en rende eller et hul, som er tilpas dyb og bred til, at rødderne kan være der. Nedenfor guider vi dig til succesfuld udplantning af liguster:
- Grav et hul eller en rende, som er dobbelt så stort som plantens potte.
- Fyld hullet op med vand og lad det sive ned.
- Kom jord i bunden og placér derefter planten, så den står plant med jorden.
- Fyld herefter ekstra jord omkring rødderne.
- Giv jorden et let tryk med flad hånd, så den forbindes med rødderne. Tryk ikke for hårdt, da de nye rødder så får svært ved at grave sig gennem jorden.
- Vand afslutningsvist jorden.
Med disse trin kan du sikre en vellykket udplantning af din ligusterhæk. Husk at give hækken regelmæssig vanding og beskæring for at opretholde dens kompakte form og frodige vækst.
Andre populære artikler: Pasning af flamingoblomst (Anthurium) • Sådan anlægger du en havedam med formstøbt bassin • Pasning af Alocasia: En guide til at pleje denne smukke og eksotiske stueplante • Blåbær, tyttebær og tranebær i surbundsbedet • Vinterhårdføre kamelia: En guide til dyrkning af Camellia japonica-sorter • Staudebedet i november • Hent din pasningsvejledning til amerikanske karpelaks • Sådan gør du altanen klar til sommer • Udplantning og pasning af lyng • Jons glaskålsravioli med persille og ricotta • Rhododendronbedet i juli • Efterårets svampejagt i naturen • Inspiration til temahaver • Julebord klædt i julestjerner, glitter og stads • Hent din pasningsvejledning til panterkamæleon • Beskæring af klematis • Udplantning og pasning af figentræer • Udplantning og pasning af lindetræ • Inddeling af stauder • 14 Historiske Roser: Smukke og Duftende Haveroser til Din Have