hjemhushave.dk

Jons glaskålsravioli med persille og ricotta

Denne artikel er skrevet af Jon Edlund, der nok er bedst kendt fra sin deltagelse i Den Store Bagedyst. Det er ingen hemmelighed, at Jon er meget passioneret omkring mad og kager, og i denne artikel giver han sit bud på, hvad du kan lave med glaskål fra haven.

Ravioli med glaskål, ricotta, urter og hasselnødder

En grøn, lækker og rimelig blæret ret. Det kan godt lyde en smule fancy, men den er virkelig nem at lave! Det kræver nærmest ingen forberedelse. Det er faktisk bare at samle retten! Den fungerer super godt som en let og frisk sommerforret, da den bare er sprængfyldt med smag og crunch fra alle de friske råvarer. Og det er selvfølgelig meningen, den skal spises kold – så retten kan også sagtens laves flere timer i forvejen eller serveres direkte.

Du skal bruge

  • 1 glaskål
  • 2-3 spsk. ricottaost
  • 1-2 spsk. revet parmesanost (eller anden hård ost)
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 økocitron
  • En lille smule olivenolie
  • Lidt salt og peber
  • En lille håndfuld hasselnødder
  • 1 dl fløde
  • Saften af 1/2 citron
  • Friske urter til at pynte med (fx persille, dild, kørvel)

Sådan gør du

  1. Skræl det yderste af skallen på din glaskål. Riv den derefter fint på et mandolinjern – du kan også skære det i hånden med en skarp kniv, bare skær det så tyndt som muligt. Husk: Der skal 2 skiver glaskål til én ravioli.
  2. Kog 0,5 liter vand og hæld 1 tsk. salt heri – når vandet koger, kommer du alle dine glaskålsskiver i og lader dem stå i 1-2 minutter. Mærk efter til de er blevet bløde og medgørlige – ellers lad dem trække 1 minut mere. Si vandet fra og skyl skiverne under en kold hane for at standse kogningen. Læg dem på et stykke køkkenrulle for at tørre dem.
  3. Riv din parmesanost fint og hak persillen. Bland det sammen med din ricottaost, lidt revet citronskal, lidt citronsaft, lidt olivenolie og smag til med salt og peber. Stil til side.
  4. Rist hasselnødderne imens på en varm stegepande i nogle minutter, til de har fået lidt farve. Afkøl dem og hak dem groft. Bland derudover 1 dl fløde sammen med saften fra 1/2 citron og stil til side.

Så er det tid til anretning

Læg én skive glaskål på din tallerken og læg en lille klat ricottafyld ovenpå. Placér endnu en skive glaskål ovenpå og tryk det forsigtigt ned over, så det lukker hele vejen rundt. Anret 3-4 ravioli pr. person. Drys med hakkede hasselnødder, et par teskeer af den syrnede flødesauce og top med en masse friske krydderurter. Hæld evt. lidt olivenolie og salt henover til sidst.

Bon appetit!

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er forfatteren til denne artikel om Jons glaskålsravioli med persille og ricotta?

Forfatteren til denne artikel er Jon Edlund, kendt fra sin deltagelse i Den Store Bagedyst.

Hvad er særligt ved raviolien med glaskål, ricotta, urter og hasselnødder?

Denne ravioli er en grøn, lækker og rimelig blæret ret. Den er sprængfyldt med friskhed og smag, og den er nem at lave. Og det bedste er, at den kan nydes både kold og serveres direkte eller laves flere timer i forvejen.

Hvad er de nødvendige ingredienser til denne opskrift?

Du skal bruge glaskål, ricottaost, revet parmesanost, bredbladet persille, økocitron, olivenolie, salt, peber, hasselnødder, fløde, citronsaft og friske krydderurter til at pynte med.

Hvordan forbereder man glaskålen til raviolien?

Start med at skære det yderste af skallen på glaskålen og riv den fint på et mandolinjern eller skær det tyndt som muligt med en skarp kniv. Kog 0,5 liter vand med 1 tsk. salt, og når vandet koger, tilføjes glaskålsstrimlerne og lader dem stå i 1-2 minutter eller længere, indtil de er bløde og medgørlige. Si vandet fra, skyl skiverne under koldt vand og tør dem.

Hvordan forbereder man fyldet til raviolien?

Riv parmesanosten fint og hak persillen. Bland det sammen med ricottaost, revet citronskal, citronsaft, lidt olivenolie samt salt og peber efter smag. Stil blandingen til side.

Hvordan forbereder man hasselnødderne?

Rist hasselnødderne i et par minutter på en varm stegepande, indtil de får lidt farve. Lad dem køle af og hak dem.

Hvordan laver man flødesaucen til raviolien?

Bland 1 dl fløde med saften fra 1/2 citron og stil det til side.

Hvordan anretter man raviolien med glaskål, ricotta, urter og hasselnødder?

Læg en skive glaskål på tallerkenen og læg en klat ricottafyld ovenpå. Placér endnu en skive glaskål ovenpå og tryk det forsigtigt ned, så det lukker hele vejen rundt. Anret 3-4 ravioli pr. person og drys med hakkede hasselnødder, et par teskeer af flødesaucen og top med friske krydderurter. Hæld evt. lidt olivenolie og salt henover til sidst.

Hvornår kan man nyde denne ravioli?

Denne ravioli kan nydes som en let og frisk sommerforret på grund af dens sprængfyldte smag og crunch fra de friske råvarer. Den kan enten serveres direkte eller laves flere timer i forvejen og spises kold.

Kan man se flere opskrifter fra Jon Edlund?

Ja, du kan finde flere af Jons madopskrifter ved at besøge hans profil på dette website.

Andre populære artikler: Skab en smuk vandhave i kar og krukkerSådan gør du havedammen klar til foråretUdplantning og pasning af floksUdplantning og pasning af høstanemonePasning af violinfigen (Ficus lyrata)Sådan holder juletræet længerePasning af YemenkamæleonDe bedste vandplanter til havedammenVinterhårdføre kamelia: En guide til dyrkning af Camellia japonica-sorterJuice med gulerod, æble og ananas – En sund og lækker opskriftEn omfattende guide til brunkager – den perfekte julefavoritUdplantning og pasning af akelejeEfterårets svampejagt i naturenHavens fugle i februar7 tips til frostsikring af havekrukkerSådan bekæmper du hårboller hos din katStaudebed: Udplantning og pasning af valmuerGræsgraffiti gør græsplænen til en legepladsUdplantning og pasning af brudeslørFør du får hund