Sådan holder du høns i haven
At få høns i haven behøver ikke være et stort projekt. Med 3-4 høns kan du få friske æg hver morgen, og så er hønsene sjove samt gode dyr til børn og dyreglade sjæle. Derudover kan hønsemøg anvendes som skånsom og naturlig gødning til havens planter, og du kan fodre hønsene med friske rester fra køkken- og urtehaven. Og du kan endda være så heldig, at hønsene napper af havens ukrudt.
Høns er sociale flokdyr
Høns er flokdyr og trives bedst i mindre flokke, som typisk består af 1 hane og 5-10 høns med deres kyllinger. Hønsene lever under rangorden med hanen som den øverste i hierarkiet, hvor bestemte høns hakker på de høns, der er under dem i hierarkiet. Dette er helt normal opførsel blandt en hønseflok.
En dominerende høne har førsteret til de bedste redepladser, sovesteder og føde. Hvis flokstørrelsen kommer over 25 høns, hakkes der mere efter hinanden for at opretholde en rangorden, da flokstørrelsen er større end den ville være naturligt.
En hønes dag går med at søge føde, pudse fjer og støvbade. Det siges, at støvbadet hjælper hønsene med at rense fjerdragten for skæl, parasitter og overflødigt fedt. Normalt lægger en høne et æg om dagen, og den foretrækker at lægge ægget i den samme rede hver dag.
Kan du have høns uden en hane?
Ja, en hønseflok fungerer fint uden en hane. Når der ingen hane er til at passe på hønsene og sørge for at holde styr på flokken, er det blot en høne, der indtager rollen som øverst i hierarkiet. Dette vil typisk være den ældste i flokken.
Hvis du har en hønseflok, som går frit rundt, kan du opleve, at den bliver mere spredt uden en hane.
Valg af hønsehus
Du kan sagtens selv bygge dit hønsehus. På den måde får du muligheden for helt selv at bestemme udformning og størrelse, så det passer perfekt til dit behov. Du kan også købe hønsehuse som færdige løsninger i flere forskellige størrelser, hvilket kan være mere overskueligt for nogle.
Uanset hvilken løsning du vælger, anbefaler vi, at du behandler træet, inden det tages i brug. På den måde sikrer du en langt bedre holdbarhed. Faktisk fordobler du typisk hønsehusets levetid med behandling.
Bor du på landet eller i et område, der er plaget af ræve, er det en fordel at lægge volieretråd ud i bunden af både hønsehuset – gerne under jorden. Så kan ræve og andre rovdyr nemlig ikke komme ind i hønsehuset og nappe dine høns.
Køber du et færdigbygget hønsehus, anbefaler vi, at du stiller det ovenpå en slags sokkel, fx af fliser, så det nederste træ er løftet over den fugtige jord.
Høns foretrækker siddepinde
Om natten foretrækker hønsene at sidde på pinde, så de er i sikkerhed for rovdyr. Siddepinde monteres, så der er min. 15 cm pind til hver høne. Pindene monteres.
Andre populære artikler: Staudebedet i juli • Haven i august: 5 vigtige gøremål for en smuk have • Haven i april: 5 vigtige opgaver til din have • Dyrkning af rødbeder • Sådan vinterbeskytter du roser • Udplantning og pasning af klematis • Udplantning og pasning af anemoner • Snaps med hindbær og citrontimian: En sød og krydret oplevelse • Udplantning og pasning af dværgsyren • Introduktion • Sådan rejser du med katten: Regler og tips til en behagelig rejse • 5 stueplanter der klarer sig i skygge • Sådan opbevarer du eksotiske planter om vinteren • Dyrkning af rødbeder • Hent din pasningsvejledning til præriehund • Udplantning og pasning af perlehyacint • Sådan skaber du en romantisk have • 4 kæledyrsvenlige (og flotte) planter • Smukke og hårdføre planter til efterårets havekrukker • Nem og hjemmelavet hybenmarmelade