hjemhushave.dk

5 stueplanter der klarer sig i skygge

Har du svært ved at få dine planter til at trives i boligens mørke hjørner? Måske du oplever, at dine planter bliver ranglede eller mister bladene? Så er du ikke den eneste. Det er nemlig ikke alle planter, som tåler en skyggefuld placering.

Der er ingen stueplanter, der kan leve totalt uden lys. Lyset er nemlig en del af alle planters fotosyntese. Der findes dog planter, som tåler et begrænset lysindfald og derfor trives udmærket i et mørkt hjørne.

Lykkebregne

Lykkebregnen, Zamioculcas Zamiifolia, er smuk og mørkegrøn hele året rundt. Den skyder fra tid til anden med lange, nye skud fra jorden, og pryder med sine karakteristiske stængler ethvert dunkelt hjørne.

Planten er bestemt én af de nemmere stueplanter, da den sagtens tåler at tørre ud mellem vandingerne. Faktisk kan der gå helt op til 14 dage mellem to vandinger, men du får altså en flottere plante, hvis du vander minimum 1 gang om ugen.

Dracena

Dracena, der også går under betegnelserne dracaena og dracæna, er ideel som gulvplante eller grønt springvand på en hylde, hvor den giver et skønt, frodigt udtryk.

Planten er nem at passe og klarer stort set sig selv med en ugentlig vanding. Den kan dog godt overleve, hvis du kommer til at glemme den en enkelt gang eller to. Den vil dog kvittere med mange af sine grønne, lange blade, hvis du husker den ugentlige runde med vandkanden.

Måneskin og guldranke

Måneskin og guldranke trives fint med minimalt lysindfald og er derfor gode planter til boligens mørkere afkroge. Egentlig tilhører de to forskellige plantefamilier, men forveksles ofte. Pasningen af de to er dog også meget ens.

Måneskin, Scindapsus, er utrolig dekorativ med sine blålige blade med hvide prikker. Guldranke, Epipremnum, er ligesom måneskin dekorativ og fås i flere forskellige varianter; lige fra mørkegrøn med lyse aftegninger til neongul.

Begge planter klatrer som lianer, og du kan med fordel hjælpe dem lidt på vej med fx en mosstok eller blomsterpind. De er også utroligt flotte som hængeplanter, hvor stænglerne og bladene hænger ud over potten som et grønt vandfald.

De tåler udtørring, men trives bedst med at blive vandet ugentligt. Planter du måneskin eller guldranke i en ampel, skal du forbi med vandkanden lidt oftere, da jorden hurtigere tørrer ud.

Bregnearalie

Bregnearalie, Polyscias på latin, er en perfekt plante til det hjørne af boligen, hvor der ikke kommer nær så meget lys. Aralien er tætløvet og danner med tiden en fin stamme, som giver den et mere robust udseende.

Planten holder af en småfugtig jord, men den tåler også at tørre ud mellem vandingerne. Optimalt skal du vande 1-2 gange om ugen.

Med disse 5 stueplanter kan du skabe liv og grønne omgivelser selv i de mest skyggefulde hjørner af dit hjem. Husk at tilpasse vandingen efter plantens behov og nyd de smukke planter, der trives i skyggen!

Andre populære artikler: Sådan skaber du en romantisk haveUdplantning og pasning af grantræerÆbletræer i martsPasning af Clivia: En guide til at dyrke og pleje denne smukke stueplanteUdplantning og pasning af tobakspibeplantePasning af stedmoderblomster og hornviolerJons opskrift på kakaomørdejBoliginteriør: Pynt hjemmet op med fade og kasser i unika-træHent din pasningsvejledning til tokaygekkoPasning af gummitræ (Ficus elastica)Staudebedet i novemberUdplantning og pasning af sankthansurtUdplantning og pasning af grantræerSådan laver du den fineste efterårskransLav en køkkenhave i vindueskarmenHent din pasningsvejledning til hamsterrotteFarverig pastaret med friske grøntsagerHent din pasningsvejledning til gouldsamadineHent din pasningsvejledning til tokaygekko