Sådan beskærer og udtynder du et frugttræ
Beskæring sikrer sundere frugttræer. Fra naturens hånd behøver frugttræer som æble, blomme, pære og kirsebær ikke at blive beskåret, og da det faktisk er en stressfaktor for træet, bør du beskære mindst muligt. De første par år efter en udplantning skal du beskære for at få den ønskede form på frugttræet. Derefter skal du beskære for at vedligeholde, så det holder sig sundt og udvikler et passende antal frugter. Et frugttræ med en åben krone får mere lys og luft, hvilket mindsker risikoen for svampesygdomme. Derudover kan et ubeskåret frugttræ blive for stort, så du ikke har mulighed for at høste dets dejlige frugter. Derfor er beskæring i både bredde og højde en nødvendighed fra tid til anden.
Hvor ofte skal frugttræer beskæres?
Grundreglen ved beskæring af frugttræer er, at de ikke skal beskæres for ofte. Når frugttræet beskæres, bliver det nemlig svækket af de sår, som påføres. Derudover kan en beskæring også fremme dannelsen af vanris. Derfor er det essentielt at beskære på den rette måde. Det vil sige, at du helst ikke skal beskære mere end 1/3 af træets bladmasse væk. Er en hårdere beskæring nødvendig, anbefaler vi, at du gør det af flere omgange, så træet bliver skånet mest muligt.
Hvornår skal frugttræer beskæres?
Det absolut mest optimale tidspunkt at beskære frugttræer på er om sommeren, hvor de er i fuld aktivitet. Dette er typisk fra juli til midt september. Mange vil måske sige, at det ikke er sådan de plejer at beskære deres frugttræ, men ny viden peger på, at en sommerbeskæring er mere nænsomt for træet, og derfor bedre for dets trivsel. Om sommeren har frugttræer et større indhold af sukkerstoffer og masser af energi, hvilket gør det lettere og hurtigere at hele sårene efter en beskæring.
Vækstformer hos frugttræer
Frugttræer inddeles generelt i to forskellige grupperinger, når det kommer til deres vækstform; fritvoksende og klippede. Vækstformen har naturligvis betydning for, hvordan frugttræet beskæres mest optimalt.
- Fritvoksende træer: gruppering af busktræer, halv- og højstammede krontræer, familietræer med flere sorter på samme træ samt spindeltræer med gennemgående stammer.
- Klippede former: gruppering af kordontræer, espaliertræer samt vifte og klippede pyramidetræer.
Beskæring af krontræer
Krontræer skal som udgangspunkt beskæres så lidt som muligt, hvorfor det er vigtigt at få skabt den ønskede og endelige form på kronen tidligt. Det gør du ved at fjerne uønskede grene, inden de bliver for store og volder for stor skade på træet ved beskæring. Det handler grundlæggende om, at du skal skabe en stamme med tilhørende grenskelet så tidligt som muligt, og derefter lade træet stå. Krontræer får desuden sværere ved at hele beskæringssår, jo ældre det bliver. Hvis du ønsker et krontræ med få, store frugter, kan træet nøjes med 3-4 hovedgrene, hvor resten beskæres væk. Beskæring skal undgås o.
Andre populære artikler: Få tulipanerne til at holde længere • Hent din pasningsvejledning til berberskink • Græsgraffiti gør græsplænen til en legeplads • Hund: Adfærd og Egenskaber • Havens fugle i oktober • Inspiration til havens bede • Sådan holder du høns i haven • Hækken i maj – En guide til vedligeholdelse af stedsegrønne hække • Rhododendronbedet i juli • Snaps med hindbær og citrontimian: En sød og krydret oplevelse • Pleje af planter: Sådan bekæmper du hårboller • Sådan bekæmper du ukrudt i haven • Staudebedet i april • Klatreplanter: Udplantning og pasning af tobakspibeplante • Hent din pasningsvejledning til grøn anole • Derfor sover katte så meget • Havens fugle i januar • Eventyrligt påskebord i moderne pasteller • Hent din pasningsvejledning til steppelemming • Hortensia Magical giver farvespil i haven