Udplantning og pasning af melon
Melon, Cucumis melo, er en yndet sommerspise, og de er lækre som snack og i salater. Selvom dyrkning af melon kan lyde eksotisk, er de faktisk i tæt familie med agurker, og kan derfor dyrkes på næsten samme måde. Ligesom agurk skal melon dyrkes i drivhus og have rigeligt med varme og vand for at producere smagfulde frugter.
Meloner du kan dyrke herhjemme
- Honningmelon: hvidt eller lysegrønt frugtkød samt en mild og sød smag.
- Vandmelon, Citrullus lanatus: rødt, saftigt frugtkød samt mild og sødlig smag. Er trods navnet ikke i samme slægt som andre meloner, men kan dyrkes efter de samme principper.
- Cantaloupemelon: orangegult frugtkød med intens duft og smag.
- Netmelon: rødt, saftigt frugtkød samt mild og svagt sødlig smag.
Forkultivering af melon
I Danmark når vi ikke de samme temperaturer og mængder af sollys, som de har under mere sydlige himmelstrøg, og derfor skal melon dyrkes i drivhus. Du kan tyvstarte sæsonen ved at forkultivere melon.
Forkultiveringen skal som udgangspunkt begyndes i april, så du er klar til at plante melon ud i drivhuset i maj eller juni. Du forkultiverer ved at så melonfrø i en såbakke eller en anden passende beholder med så- og priklejord i. Beholderen skal fyldes halvt op med jord, og frøene skal sås enkeltvis, så de ikke ligger oveni hinanden. Når dine melonfrø spirer, kan du fylde lidt ekstra jord på op til bladene. Det kan være en fordel at så lidt ekstra frø, så du er sikker på at have spirer nok til udplantningen.
Melonfrø spirer ved 25°C, og det tager typisk tre dage, før frøene begynder spiringen. Bakken eller beholderen med frø skal placeres lunt og meget lyst. Når frøene begynder at spire, skal du fjerne låget på bakken eller beholderen.
Sådan planter du melon
Melonplanter kan plantes ud, når jordtemperaturen er over 16°C og der ikke længere er fare for nattefrost. Normalt kan du plante ud i maj, men det er altid en fordel at holde øje med vejret og vente til det bliver lunere.
Du kan plante dine melonplanter ud i en plantesæk af god kvalitet, der er lagt ovenpå en kapillærkasse. I hver plantesæk kan du plante 2 melonplanter. Kapillærkasser gør tilmed vanding og gødning nemmere og knap så tidskrævende, da planterne selv drikker den mængde vand, de har brug for.
Planter du små melonspirer, anbefaler vi, at du sætter dem i en dybde på 2,5 – 3 cm med en planteafstand på 100 – 150 cm. Dette skal dog tilpasses den sort, du har spiret. Du kan altid forhøre vores personale i havecenteret og få de bedste tips til netop din melonsort.
Har du købt store melonplanter, er de allerede klar til udplantning. Det er her en fordel, at du planter dem.
Andre populære artikler: Udplantning og pasning af høstanemone • Kattesygdomme: Det betyder kattens symptomer • Lav dit eget blomsterbillede, bogmærke eller kort • 3 råd til effektiv hundetræning • Udplantning og pasning af brudeslør • Pasning af Clivia: En guide til at dyrke og pleje denne smukke stueplante • Gentiana: En skønhed perfekt til havekrukken • Beskæring af klematis • Opskrifter: En Guide til Planten • Sådan beskærer og udtynder du et frugttræ • Haven i april: 5 vigtige opgaver til din have • 5 hårdføre og nøjsomme roser • Staudebedet i oktober: Gøremål og pleje af dine stauder • Guide til at forstå adfærd hos katte • Katten – Adfærd og Egenskaber • Moderne adventskrans klædt i rødt • Hent din pasningsvejledning til afrikanske og asiatiske cichlider • Udplantning og pasning af lampepudsergræs • Staudebedet i september • Byd foråret indenfor med pottede blomsterløg