hjemhushave.dk

3 råd til effektiv hundetræning

Hvad er effektiv hundetræning? Vi ønsker alle en velopdragen hund, der kommer, når vi kalder, sætter sig pænt, når den bliver bedt om det, og henter pinden, når vi kaster den. Ved at gøre træningen mere effektiv kan du nemmere og hurtigere få den rolige og glade hund, du drømmer om. Nøglen til effektiv hundetræning ligger i aktiveringslegetøjet og belønningen. Vælger du det rette legetøj og den rette belønning, vil du uden problemer have din hunds opmærksomhed gennem hundetræningen. Du skal blot huske at give hunden sin belønning på det rette tidspunkt.

1. Det rette legetøj til hundetræning

Vælg det legetøj, din hund foretrækker at lege med. Synes din hund, at legetøjet er kedeligt, bliver det svært at fastholde dens interesse. Vælger du legetøj, den synes er spændende, kan du med garanti regne med mange sjove træningstimer med din hund.

Der findes et væld af hundelegetøj til aktivering, og det er meget forskelligt, hvad hundene kan lide. Der findes alt fra bolde, over plys- eller plastikdyr til tove og reb. Alt sammen i forskellige størrelser og længder. Derfor handler det om, at du prøver dig frem for at finde netop det legetøj, der aktiverer og interesserer din hund.

Fælles for alle typer legetøj er, at de med jævne mellemrum skal udskiftes i træningen, da din hund kan miste interessen for det efter noget tid. Vil du gerne fastholde din hunds opmærksomhed, er det altså nødvendigt at købe legetøj, som hunden elsker og skifte legetøjet ud, når hunden viser tegn på manglende interesse.

2. Hundetræning og den rette belønning

Den rette belønning under hundetræning er helt simpelt det, din hund finder attraktivt. Hvis ikke belønningen er interessant, vil hunden hurtigt finde hundetræning kedeligt. Omvendt vil en attraktiv belønning interessere din hund og sørge for, at din hund vil lære mere, da den ved den belønnes godt. Hvilken belønning, der er et hit hos din hund, er ligesom legetøjet individuelt.

Blandt udvalget af godbidder og hundesnacks finder du både tørrede og knasende samt bløde og fyldte, der alle kommer i forskellige smagsvarianter fra fjerkræ, over vildt til oksekød. Du kan med fordel kigge efter særlige træningsgodbidder, der er helt perfekte i deres mundrette størrelse og nemme for din hund at tygge.

Når du skal vælge den rette belønning, er det vigtigste altså, at du finder frem til en konsistens og smag, som din hund er vild med.

3. Hundetræning på det rette tidspunkt

Idéen med belønninger under hundetræning er at lære hunden, at den belønnes, når den udfører bestemte handlinger. Din hund skal forbinde bestemte handlinger med forkælelse og ros. Når først din hund forbinder en handling med en positiv reaktion fra dig, så vil den helt naturligt få lyst til at udføre handlingen igen.

Det rette tidspunkt at belønne din hund på er umiddelbart efter, den har udført den ønskede handling. Beder du for eksempel din hund om at lægge sig ned med ordren Dæk, skal du belønne den med det samme, når den udfører handlingen korrekt.

Ved at følge disse tre råd til effektiv hundetræning, vil du hurtigt opleve fremskridt i træningen af din hund. Husk at være tålmodig og gentage træningen regelmæssigt for at opnå de bedste resultater. Din velopdragne og glade hund er kun et par træningstimer væk!

Andre populære artikler: Staudebed: Udplantning og pasning af valmuerPasning af fjerdusk: En guide til at dyrke og pleje denne farverige sommerblomstSurbundsplanter: Udplantning og pasning af bjergthePasning af kaffeplante (Coffea arabica)Haveinspiration: Havens stilDyrkning af rosmarinHønseæg i fine farverPulled Pork med Smokey Sally krydderiUdplantning og pasning af hækStaudebedet i juni: Pleje og pasning af dine stauderPasning af guldpalme (Dypsis lutescens)Pasning af palmerTrin for trin: Sådan tilplanter du havekrukkenHent din pasningsvejledning til mågefinkeUdplantning og pasning af dværgsyrenÆbletræer i septemberGyldne marcipansnitter med mandler og nougatSådan anlægger du en havedam med formstøbt bassinDIY-projekter, borddækning og opskrifterDyrkning af timian