Udplantning og pasning af cedertræ
Cedertræ, Cedrus, er et stedsegrønt nåletræ, som oprindeligt stammer fra Atlasbjergene, Libanon og Tyrkiet. Det er altså ikke hjemmehørende i Danmark, men derfor kan træet stadig trives herhjemme – også selvom vores vejr er omskifteligt. Uanset om du planter i krukker eller ud i haven, får du et dekorativt træ med finurlige grønne grene, der står flotte året rundt. De taber nemlig ikke nålene, når efteråret nærmer sig.
Udplantning af cedertræ
Cedertræer trives bedst et solrigt sted i haven, hvor der er gode læforhold. Faktisk gælder det, at jo flere timers sol træet får, des stærkere bliver farven og tættere bliver nåledannelsen. Jorden skal ikke være for tung og leret, men gerne veldrænet og næringsrig. Træet er pladskrævende og kan sagtens nå 5 – 7 meter i højden og 4 – 6 meter i bredden. Det skal du selvfølgelig have med i dine overvejelser, når du beslutter dig for, hvor træet skal plantes.
Plantetidspunkt for cedertræer
Cedertræer har godt af at blive plantet i efteråret, hvor jorden er lun og tilpas fugtig. Det vil give træet en bedre start det efterfølgende forår, fordi det har haft tid til at etablere sig. Planter du cedertræer i foråret, skal du derfor være omhyggelig med at vande sommeren igennem.
Sådan planter du et cedertræ
- Start med at grave et hul, der er stort nok til, at træets rødder ikke bøjes sammen nede i hullet.
- Nu skal du fjerne ukrudt, sten og andet materiale fra plantehullet og løsne jorden i bunden.
- Tag nu fat i rødderne på træets jordklump og sørg for, at de er løsnede.
- Fyld plantehullet helt op med vand, og vent herefter på, at det trænger ned i jorden.
- Sæt træet ned i plantehullet, mens du sørger for, at rødderne er udstrakte. Træet skal stå i samme dybde, som det gør i plastikpotten.
- Fyld plantehullet op med jord, og tryk jorden fast omkring træet. På den måde sikrer du bedst, at rødderne får kontakt med jorden.
Beskæring af cedertræ
Cedertræer klarer sig fint uden beskæring, men hvis træet vokser sig for stort eller bredt, kan en beskæring blive nødvendigt. Vil du reducere dit cedertræ i bredden, kan du knibe vækstpunkterne af på de grene, som er for lange. Dette skal du gøre en gang årligt i foråret eller tidligt på sommeren. Cedertræer, som er på vej til at blive for høje, kan toppes og beskæres i en fin form efterfølgende.
Cedertræer i krukker
Cedertræet er blevet særligt populær som krukkeplante, specielt i efteråret hvor den med sin gråblå farve passer perfekt til den kølige årstid. De ses også anvendt i boligen som et mindre juletræ, hvilket de dog ikke trives specielt godt med. Generelt er cedertræer tørketålende, hvilket kan blive en udfordring, når du planter i krukker. De kan holde på en del vand, særligt hvis de ikke er placeret på krukkefødder. Det mest optimale er at undgå et underfad under krukken i forårs- og sommermånederne, så rodnettet ikke generes af iltmangel. I vintermånederne skal du være e
Andre populære artikler: Udplantning og pasning af liguster • Pasning af grøn vandagame • 7 planter der trives i skyggebedet • Udplantning og pasning af akeleje • Staudebedet i november • Sådan passes hundens tænder • Æbletræer i august • Hent din pasningsvejledning til ørkenspringmus • Sådan lægger du rullegræs perfekt • Staudebedet i oktober: Gøremål og pleje af dine stauder • Udplantning og pasning af blommetræer • Græsgraffiti gør græsplænen til en legeplads • Æbletræer i februar • Inspiration til altanen og terrassen • Hent din pasningsvejledning til dværgskægagame • Sådan bekæmper du dræbersnegle i haven • Dyrkning af basilikum • Sådan laver du en evighedsbuket med tørrede blomster • Sådan holder du høns i haven • Små frugttræer i havekrukken
