Få en frodig køkkenhave med efterafgrøder

Når du har taget dine afgrøder op af køkkenhavens jord, ligger de afhøstede arealer nøgne hen. I naturen ses der sjældent bar jord; her supplerer planterne nemlig hinanden og lever i et gensidigt afhængighedssystem, hvor de nuværende planter giver vigtige næringsstoffer videre til de efterfølgende planter. På den måde holder naturen sig frisk og frodig uden tilsætning af kunstgødning. Denne synergieffekt kan du også opnå hjemme i din køkkenhave ved hjælp af nærende efterafgrøder.

Hvad er nærende efterafgrøder?

Nærende efterafgrøder opdeles i to grupperinger, men har det tilfælles, at de forbedrer jordens kvalitet. Den første gruppering er planter, der løsner jordens struktur med deres rodsystem – de kaldes strukturforbedrende planter. Den anden gruppering er planter, der opsamler, fastholder og frigiver jordens næringsstoffer, særligt kvælstof, som ellers bliver udvasket med tiden – de kaldes næringsopsamlende planter. De nærende efterafgrøder gavner altså jorden på flere måder.

Planter har brug for kvælstof

Kvælstof lyder umiddelbart som noget, der kvæler og slår liv ihjel, men kvælstof er faktisk lige det modsatte: kvælstof er nemlig et nødvendigt element for alt liv. Planter har brug for kulstof, vand og en lang række næringsstoffer, herunder kvælstof, for at leve.

Faktisk har planter brug for så meget kvælstof, at der ofte opstår underskud af det i jorden. Hvis planter ikke får kvælstof nok, vil de blive ranglede og kraftløse. Derfor er det vigtigt at have nærende efterafgrøder, der kan binde og genere kvælstof til afgrøderne i køkkenhaven.

Eksempler på nærende planter

Der findes mange planter, som har en gavnlig effekt på jordkvaliteten. Flere års forsøg indenfor landbruget har vist, at olieræddike er den mest effektive plante til at forbedre jordstrukturen i dybden. Af de næringsopsamlende planter findes de mest effektive planter indenfor bælgplantefamilien, såsom lucerne, lupin, hestebønne og jordkløver, men også gul sennep og honningurt har gode næringsopsamlende egenskaber.

Nærende planter til forafgrøder og undersåning

Det der her betegnes som efterafgrøder, kan også betegnes som forafgrøder. Uanset om du kalder de nærende planter efter- eller forafgrøder, har de i bund og grund det samme formål, nemlig at forberede og forbedre jorden for de kommende afgrøder.

De nærende planter kan også bruges på en anden måde, nemlig som undersåning. Modsat efter- og forafgrøder, som bliver sået før hovedafgrøderne, bruges de nærende planter ved undersåning samtidig med hovedafgrøderne. De nærende planter bliver her sået under afgrøderne; deraf begrebet undersåning.

Efterafgrøde fremfor undersåning

At bruge nærende planter som undersåning er mere kompliceret end at bruge dem som for- eller efterafgrøde. Ved undersåning er det nemlig vigtigt, at du vælger nærende planter, der ikke konkurrerer for meget med hovedafgrøderne om lys, vand og næringsstoffer. Derfor anbefales det at starte med at bruge nærende planter som efterafgrøde og opnå erfaring, før du begynder at eksperimentere med undersåning.

Andre populære artikler: Havens fugle i marts • Hent din pasningsvejledning til kinesisk hamster • Kattesygdomme: Det betyder kattens symptomer • Svenske luciabrød med safran – En skøn juletradition • Udplantning og pasning af kaprifolie • Bring naturen ind med duftende stueplanter • Buske: Udplantning og pasning af uægte jasmin • Udplantning og pasning af kaprifolie • Vinterhygge med løgblomster • Når katten er alene hjemme • Hent din pasningsvejledning til amerikanske karpelaks • Hækken i februar: Vedligeholdelsestips og råd • Lad vand skabe ro og stemning i haven • Hent din pasningsvejledning til ungefødende tandkarper • Plantning og pasning af roser • Hent din pasningsvejledning til dværgmus • Skab en smuk vandhave i kar og krukker • 3 tips til når hunden hilser på andre • Udplantning og pasning af alunrod • Råd og vejledning om hunde og vinter