Dette skal du vide om katten
Kat – Kær kat har mange navne – mis, kattemor, vildkat, huskat, missekat og så videre. Vidste du, at kattens latinske betegnelse er Felis silvestris catus, der oversat betyder glad og vild kat? Oprindeligt gik den under betegnelsen Felis catus, der oversat betyder glad kat. Navnet kom af den domesticerede kats nemme og glade liv, der stod i skarp kontrast til den vilde kat. Betegnelsen blev dog opdateret, da dyreeksperter fandt ud af, at den domesticerede kat var en underrace til den vilde kat – deraf navnet glad og vild kat.
Kattes alder og levetid
Levetiden for katten defineres i høj grad af gener, pleje, kost og motion. Lever katten et sundt og godt liv, lever den også et langt liv. Vidste du, at indekatte lever et længere liv end udekatte, fordi de får al den føde, de har behov for og regelmæssigt bliver efterset for sygdomme?
Indekatte bliver omkring 12-18 år, hvor udekatte typisk ikke bliver ældre end 10 år. Udekatten er nemlig udsat for flere farlige situationer såsom trafikuheld og smitsomme sygdomme. Der er selvfølgelig udekatte, der lever længere, især hvis de har en fast fødekilde samt et tørt og varmt gemmested.
Tænker du, at katten ikke bliver særlig gammel, skal du huske på, hvad kattens alder svarer til i menneskeår. Er din indekat for eksempel 14 år gammel, svarer det til 72 menneskeår. Ejer du i stedet en udekat, ja så svarer det til hele 120 menneskeår. Så er der ikke noget at sige til, at katte hurtigt bliver gråhårede.
I illustrationen nedenfor kan du selv finde frem til, hvor gammel din inde- eller udekat i virkeligheden er:
Kattens alder | Menneskeår |
---|---|
1 år | 16 år |
2 år | 24 år |
3 år | 28 år |
4 år | 32 år |
5 år | 36 år |
Kattes vægt og størrelse
Hvor meget katte vejer, og hvor store de er, afhænger i høj grad af racen. En gennemsnitlig domesticeret kat vejer mellem tre og seks kilo, hvor en racekat som Maine Coon gerne vejer over ti kilo. Her er der tale om kat for alle pengene. Domesticerede katte vil typisk måle 23-35 centimeter i højden og 46 centimeter fra snude til bagben med en hale, der måler 30 centimeter.
Kattes anatomi
Katten er kendetegnet ved stærke, fleksible kroppe, hurtige reflekser og skarpe kløer og tænder. Ud over dens imponerende krop, har din kat en exceptionel god hørelse og evne til at se i mørke. Katten er fra top til tå designet til at jage bytte.
Vidste du for eksempel, at din søde kat deler 95,6% af deres DNA med tigeren, selvom de udviklede sig i hver sin retning for næsten 11 millioner år siden? Det viser blot, at kattens naturlige behov og instinkter lever i bedste velgående på trods af deres domesticering. Både tigeren og katten afmærker sit territorium ved kradsning og urin samt lister sig ind på og leger med byttedyr.
Kattens krop er en ganske finurlig størrelse og er i stand til helt fantastiske ting. Vidste du, at:
- Skelettet er opbygget af 230 knogler og hænger sammen med 500 muskler
- Øret består af 32 muskler, hvor vi mennesker kun har 6. De mange muskler gør katten i stand til at dreje ørerne 180°
Med alle disse fantastiske egenskaber er det ingen tvivl om, at katten er en fascinerende skabning, der bringer glæde og underholdning til vores liv.
Andre populære artikler: Bagte blommer med timian og fetaost • Adventskransen du kan hive frem år efter år • Skab et smukt og miljøvenligt regnbed • Blomstrende adventskrans med hortensia og eukalyptus • Jons grønne favoritter: En guide til dyrkning af spiselige planter i byen • Sådan bekæmper du hundelopper • Pulled Pork med Smokey Sally krydderi • Hent din pasningsvejledning til spurvepapegøje • Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave • Inddeling af stauder • Inddeling af stauder • Sådan anlægger du en havedam med folie • Havens fugle i april • 12 luftrensende planter til hjemmet • Udplantning og pasning af ribs • DIY-projekter, borddækning og opskrifter • Her er de planter, katte ikke kan tåle • Sådan bruger katten sine sanser • 9 grøntsager du kan dyrke fra rester • 14 Historiske Roser: Smukke og Duftende Haveroser til Din Have