hjemhushave.dk

Udplantning og pasning af uægte jasmin

Uægte jasmin, Philadelphus, er en løvfældende busk med en opret og tæt vækst. Busken prydes med hvide blomster omkring maj-juni, nogle sorter blomstrer endda helt hen i juli. Kaldenavnet uægte jasmin kommer af plantens duft, som kan minde om duften fra den ægte jasmin (Jasminum). De er dog ikke beslægtede. Planten kaldes også pibeved, som hentyder til grenenes anvendelse som piberør.

Populære sorter af uægte jasmin

  • Schneesturm, Philadelphus virginalis:Bliver op til 3 m høj og 1,5 m bred. Opret vækst.
  • Belle Etoile, Philadelphus lemoinei:Bliver op til 1,5 m høj. Tæt og kublet vækst.
  • Snowbelle, Philadelphus virginalis:Bliver op til 1 m høj. Lav og kompakt vækst.
  • Waterton, Philadelphus lemoinei:Anvendes ofte som hækplante.

Placering af uægte jasmin

Uægte jasmin kan plantes i en almindelig og veldrænet havejord, men planten tåler også mere sandede jorde. Busken foretrækker en solrig placering, gerne i fuld sol eller delvis skygge. Det gør, at den kan plantes og vil trives langt de fleste steder i haven. Det gælder, at jo mere sol, busken får, des flottere bliver blomstringen. Den trives også fint i halvskygge, men du vil ofte opleve en mere sparsom blomstring.

Udplantning af uægte jasmin

Uægte jasmin egner sig på grund af sin kuplede vækst særligt godt som hækplante, læplante eller skyggeplante i haven. Busken bliver typisk mellem 2-3 meter høje og 1-1,5 meter bred. Den kan plantes både forår og efterår. Planter du ud i foråret eller om sommeren, skal du blot være opmærksom på at vande jævnligt og rigeligt, så den har de bedste vilkår for etablering. Vi anbefaler, at du følger nedenstående plantevejledning:

  1. Væd rodklumpen og planten i en spand vand inden udplantning.
  2. Grav et rigeligt stort plantehul og placer planten, så overfladen på potteklumpen flugter med jordoverfladen.
  3. Fyld plantehullet 2/3 op med jord og fyld så hullet med vand.
  4. Fyld resten af hullet med jord, når vandet er trukket ned og vand afslutningsvist endnu en gang.

Uægte jasmin som hæk

Uægte jasmin er velegnet som hæk, da den både er hårdfør og taknemmelig, når det kommer til pasning og pleje. Den er vindstærk, og den tåler skygge og udtørring. Som hæk kan uægte jasmin stå uklippet, hvilket, nogle synes, er en fordel. Ønsker du en klippet hæk, bør du klippe uægte jasmin om vinteren fra november-marts. Planter du uægte jasmin som hæk, kan du forvente en maks. højde på 2,5 meter og maks. bredde på 2 meter.

Pasning af uægte jasmin

Har du plantet uægte jasmin i en almindelig og veldrænet havejord, kræver den stort set ingen pasning. Uægte jasmin er en af de planter, som får dækket sine næringsmæssige behov fra naturens side, og derfor kræver den som udgangspunkt hverken vanding eller gødning. Det første års tid efter plantning samt i længerevarende tørre perioder er det nødvendigt at vande regelmæssigt.

Andre populære artikler: Pasning af sumpskildpaddeSådan laver du en børnevenlig køkkenhaveLaks på grill med friske krydderurterHent din pasningsvejledning til grå jacoModerne adventskrans med grønne planter27 Historiske BuskroserGode råd og vejledning til hundens søvnHent din pasningsvejledning til sangparakitHent din pasningsvejledning til kraveagameVinterhårdføre kamelia: En guide til dyrkning af Camellia japonica-sorterUdplantning og pasning af alunrodHent din pasningsvejledning til smerlingerSkab en smuk vandhave i kar og krukkerUdplantning og pasning af perlehyacintFå en frodig køkkenhave med efterafgrøderHent din pasningsvejledning til husmusKalender til havens fugleHavens stil: Inspiration til temahaver4 gode råd til at undgå flåter hos din hundSådan bekæmper du dræbersnegle i haven