hjemhushave.dk

Tips til høns om vinteren

At holde høns om vinteren adskiller sig ikke væsentligt fra at holde høns om sommeren. Høns er nemme at passe året rundt. Det synes jeg, i hvert fald. Der er dog tre ting vi har lært at være særligt opmærksomme på om vinteren: At hønsene ikke får træk, at de har adgang til vand, og at deres mad har et relativt højt fedtindhold.

Pasning af høns om vinteren

Høns kan godt tåle kulde, men de kan ikke lide blæst, og de kan ikke tåle træk. Vores høns går sjældent ind i løbet af dagen, men hvis der er stærk vind, er de dem der er smuttet ind på pinden. Hønsene ved nemlig at de ikke har godt af blæsevejr. Og de kan slet ikke tåle træk. Derfor er det vigtigt at deres hus er tæt, så det ikke trækker på dem i løbet af natten.

Vandforsyning om vinteren

I frostvejr skal man naturligvis sørge for at hønsenes vand ikke fryser til. Vi har tidligere holdt hønsenes vand flydende ved at hælde kogende vand i vandspanden 2-3 gange om dagen. I lange perioder med frostvejr kan man godt blive lidt træt af at gå i fast rutefart til hønsegården med kogende vand. Derfor har vi netop anskaffet en vandvarmer til frostfrit vand. Den er smart! Nu behøver vi ikke længere gå ud for at tø hønsevandet op med jævne mellemrum.

Fedtindhold i maden

Den tredje ting det er værd at huske, er at høns har godt af en fed kost om vinteren. Vi supplerer deres almindelige hønsefoder med vildtfuglefrø og mejsekugler (uden net!). Begge dele er store hits hos hønsene.

Høns og sne

Vores høns er ret ligeglade med snevejr. Så længe det blot drejer sig om nogle få centimeter sne, generer det dem ikke; de er ikke bange for at få våde fødder. Da der en overgang sidste vinter lå sne i hønsehøjde, trak de indenfor, men de kom ud igen da vi skrabede en sti i hønsegården. Høns er i det hele taget ikke sarte. Kun, som nævnt, når det kommer til blæst og træk.

Æglægning om vinteren

Høns lægger færre æg om vinteren. Man kan vælge at give hønsene kunstigt lys for at få dem til at holde kortere æglægningspause. Det gør vi ikke. Vi lever med hønsenes naturlige cyklus, og med at vi ikke har så mange æg om vinteren. Vi har forskellige hønseracer med forskellige æglægningsmønstre, og vi har så mange høns at vi stort set aldrig oplever at vi skal i byen efter æg. Til gengæld har vi for mange æg til at vi selv kan bruge dem i sommerhalvåret. Det er ikke noget problem. Tværtimod. Vi forærer dem væk til familie, venner og bekendte, og de ser alle glade ud når de får en bakke med vores hjemmelavede æg. At man kan mærke årstidernes skiften på æglægningen er egentlig bare rart. Allerede i begyndelsen af januar kan vi mærke at vores høner lægger flere æg igen, og sådan bliver vi opmærksomme på at lyset og foråret så småt er på vej.

Høns er en berigelse året rundt

På min bundlinje står at høns er en berigelse året rundt. Også i de mørke vintermåneder. Vel lægg.

Andre populære artikler: Få tulipanerne til at holde længereSmå frugttræer i havekrukkenUkrudt, havejord og skadedyr: Sådan forbedrer du jorden i havenHækken i maj – En guide til vedligeholdelse af stedsegrønne hækkeSpiselige bær og planterPasning af ananasplante (antisnorkeplante)10 grunde til at plante roserStaudebedet i juni: Pleje og pasning af dine stauderSådan laver du en evighedskrans til efteråretSådan holder forårsblomsterne helt til sommerHundens jul: Her er julemaden, hunden ikke tålerSådan laver du en evighedsbuket med tørrede blomsterUdplantning og pasning af løjtnantshjerteHent din pasningsvejledning til spurvepapegøjeSådan planter du prydgræsser i højbedeHent din pasningsvejledning til sugemallerÆbletræer i martsLav en køkkenhave i vindueskarmenHent din pasningsvejledning til smerlingerPasning af guldpalme (Dypsis lutescens)